Tirsdag d. 30/9-08:
Vi starter med arbejdet kl. 12.00, hvor vores fokus vil være at få lavet så meget af fortællingen som muligt. Vi regner med at blive færdige.
Onsdag d. 1/10-08:
- Biblioteksdag.
- Fornem stemningen og find en bog og et sted hvor den kan læses op for børnehavebørnene. Dette gøres ind imellem foredragene.
- Efter foredragene vil vi uddele de forskellige faglige opgaver til os alle i gruppen.
Torsdag d. 2/10-08_
- Vi vil fremlægge vores individuelle oplæg for hinanden i studietiden.
Mandag d. 6/10-08:
- Opsummering om, hvor vi er med de forskellige mål, vi har sat os for de sidste to uger af projektet.
Tirsdag d. 7/10-08:
- Vi lægger sidste hånd på den skriftelige del af projektet. Derefter lader vi kreativiteten få frit løb og forbereder os til fremlæggelsen.
mandag den 29. september 2008
tirsdag den 23. september 2008
En fortælling fra den pædagogiske praktisk
Dette er en fiktiv historie om to drenge, Morten og Dennis, som går i børnehaven Pandekagehuset. Pandekagehuset er en opdigtet almindelig børnehave uden store kulturelle skel.
Historien finder sted en fredag eftermiddag.Morten og Dennis er begge lige blevet 5 år, og hører til storebørnsgruppen, og må derfor gerne selv lege henne på ”platformen”. ”Platformen” er bygget af træ, og sidder i spænd mellem legepladsen største kastanjetræ og den kæmpe jordvold.Morten siger tøvende: ” Hvad hvis vi nu siger at du er bjørnen, og jeg er den der passer dig. Det gør jeg”.
Dennis siger smilende: ” Så, så kan vi gå over til platformen”.
Morten og Dennis bevæger sig ivrigt over til platformen. På vej til platformen henter drengene et par tæpper i det gamle skur.Morten siger: ” Dennis, nu skal du gå ind og sove i hulen. Jeg finder vand. Jeg ligger de her tæpper over platformen, og så må du ikke kigge ud før jeg kommer tilbage”.
Morten tager en blå spand og går vaks over til haveslangen og fylder den op til kanten, så han på vej over til hulen spilder halvdelen.Dennis venter spændt på at morten kommer tilbage i den dunkle og uhyggelige hule. Han er lidt bange, men spændt, men da han hører Morten komme, giver han et ordentligt brøl og kradser på tæppet med sine poter.Morten siger:” Godmorgen, hr. Bjørn her har du lidt vand”.
Dennis kravler ud og slubrer vandet i sig. Han er pladdervåd i ansigtet og slikker sig om munden, som en rigtig bjørn.Morten siger:” Tag’ lige jakken af, så vi kan bruge den som snor”.Dennis svarer:” Så går vi over finder noget mad til mig”.
Dennis kravler på alle fire som en stor farlig bjørn, imens Morten har fat om livet på ham med jakken. De nærmer sig paradisæbletræet.Dennis siger:” Jeg har set i fjernsynet at bjørne kan klatre i træer og hente deres mad”.Morten siger:” Skynd dig op og hent din mad inden nogle tager vores hule”.De skynder sig tilbage til hulen og spiser glædeligt et æble hver.
Morten siger: ” Nu skal du høre jeg har været i Ree Park og jeg så den farligste bjørn. Den skulle rejse sig op på bagbenene for at få en fisk. Den var bare STOR. Skal vi så ikke også lege, at jeg lærer dig tricks. Så kan de andre børn se på”.Morten viser Dennis, oppe på platformen, hvordan man står på bagben.Morten siger: ”Du skal tage mit æble. Du skal stå på bagben. Stå på bagben”.
Dennis hopper efter æblet. Men kommer alt for tæt på kanten og hans fod glider. Han falder bagover og ned på den hårde jord med et bump. Dennis ligger nede på jorden og græder. Han kan mærke noget der dunker i hans baghoved. Han mærker på hovedet, det bløder.Morten råber: ” hjæææælp, hjæææælp Dennis bløder”. Pædagogen Ulla kommer farende hen til ulykkestedet. Ulla tager Dennis op, og Morten følger med.
Mens Ulla vasker Dennis´ hovedbund, spørger hun ham om hvad der sket.Dennis siger hulkende: ” jeeeg faldt ned fra platformen, og slog hovedet mod en stor sten. Det gør ondt Ulla.”Pædagogen siger medfølende: ” Nåhhhh Dennis det gjorde rigtig nok ondt på dig.”Dennis svarer: ” Jaaa det gjorde rigtig ondt, men det går bedre nu.”Pædagogen siger til Dennis: ” Nu beder vi Bente om at gå ind og ringe til dine forældre.”Bente ringer først til Yrsa, som er Dennis´ mor, men kan ikke få fat i hende, da hun ikke tager telefonen. Hun ringer derefter til Finn, som er Dennis´ far, og får fat i ham. Bente sætter Finn ind i situationen, at hans søn er faldet og slået hovedet, og skal en tur på skadestuen, og at han skal komme hurtigst muligt.
Kort efter ringer telefonen i børnehaven, det er Yrsa, som nu også bliver sat i situationen, og får af vide at Finn er på vej.Yrsa siger til Bente: ” Finn må ikke komme og hente Dennis, og slet ikke komme med på skadestuen, selvom at han kan være der først. ”Yrsa og Finn er blevet skilt for seks måneder siden, og skilsmissen har været hård for hele familien da begge parter er konstant uenige. Yrsa har fået den fulde forældremyndighed efter mange ture i statsamtet. Finn kommer ind af døren, sammen med sin nye kæreste, han skynder sig ind på stuen for at hente Dennis. Finn sætter sig på hug og ser til Dennis og spørger ind til hvordan han har det, og om det gjorde meget ondt. Kort tid efter kommer Yrsa ind af døren og får i samme sekund øje på Finn og kæresten, Yrsa virker meget forarget og henvender sig straks til Ulla.
Yrsa siger:” Hvorfor helvede er Finn her”.Ulla siger: ”Jamen vi skal jo kontakte Jer begge to og desuden har I aftalt med os, at I begge skulle informeres hvis der skete et uheld med Dennis!”Yrsa siger: ”Jamen det har ændret sig. Jeg har den fulde ret til at bestemme over MIT barn og det er mig der skal kontaktes først, og KUN mig!!” siger hun højt og rettet mod Finn i en vred tone.Finn rejser sig hurtigt op og vender ryggen med Dennis.Finn siger: ”Slap nu af, hvad er dit problem?”Yrsa skriger: ”Mit problem, MIT PROBLEM!!! – Jeg tror mere det er dit problem. Du kan ikke finde ud af at aflevere vores søn til tiden når han har besøgt dig, og i søndags kom han en time senere hjem end hvad vi har aftalt med statsamtet, jeg kunne ikke nå at handle så vi blev NØDT til at købe dyr pizza udefra, og det har jeg slet ikke råd til, nu hvor jeg er alene og når du ikke vil gå med til at forhøje børnebidraget. Og så tager du hende med” peger anklagende mod kæresten.Stemningen er meget ophedet og Ulla føler sig magtesløs og kan ikke stoppe Finn i hans pludselige indskydelse.Finn siger: ”Tag den nu med ro, du skal slet ikke beskylde mig for at være en dårlig far, du skulle hellere se lidt på dig selv!”Ulla siger: ”Rolig nu begge to, der er børn tilstede, kig dog på jeres søn.”
Yrsa og Finn kigger hurtigt og uroligt på hinanden og derefter på Dennis, der nu har gemt sig under bordet med hovedet begravet i knæerne. En iskold stilhed bevæger sig gennem rummet og de to forældre lægger mærke til, at Dennis hverken græder eller er til at få kontakt med. De sætter sig synkronisk ned på hug og koncentrerer sig om Dennis.
Ulla får sendt dem alle af sted til skadestuen. Ulla er stadig påvirket af situationen og henvender sig til lederen for at få diskuteret episoden, og om hvorvidt hun handlede rigtigt.
Konfliktløsning med den alternative model:
-Ulla fortæller om episoden.
-Problemet er at Finn dukker op.
-Løsning af problemet, Finn har ret til at orientere sig om Dennis, selvom Yrsa har fuld forældre myndighed. – Lovsamling s. 114 paragraf 23.
-Ulla og lederen laver en brainstorm over et konkret forslag til Yrsa og Finn.
-Løsnings proces. Lederen og Ulla vil arrangere et møde mellem Yrsa og Finn hvor de vil få råd om hvordan de skal takle skilsmissen med henblik på Dennis’ trivsel.
Historien finder sted en fredag eftermiddag.Morten og Dennis er begge lige blevet 5 år, og hører til storebørnsgruppen, og må derfor gerne selv lege henne på ”platformen”. ”Platformen” er bygget af træ, og sidder i spænd mellem legepladsen største kastanjetræ og den kæmpe jordvold.Morten siger tøvende: ” Hvad hvis vi nu siger at du er bjørnen, og jeg er den der passer dig. Det gør jeg”.
Dennis siger smilende: ” Så, så kan vi gå over til platformen”.
Morten og Dennis bevæger sig ivrigt over til platformen. På vej til platformen henter drengene et par tæpper i det gamle skur.Morten siger: ” Dennis, nu skal du gå ind og sove i hulen. Jeg finder vand. Jeg ligger de her tæpper over platformen, og så må du ikke kigge ud før jeg kommer tilbage”.
Morten tager en blå spand og går vaks over til haveslangen og fylder den op til kanten, så han på vej over til hulen spilder halvdelen.Dennis venter spændt på at morten kommer tilbage i den dunkle og uhyggelige hule. Han er lidt bange, men spændt, men da han hører Morten komme, giver han et ordentligt brøl og kradser på tæppet med sine poter.Morten siger:” Godmorgen, hr. Bjørn her har du lidt vand”.
Dennis kravler ud og slubrer vandet i sig. Han er pladdervåd i ansigtet og slikker sig om munden, som en rigtig bjørn.Morten siger:” Tag’ lige jakken af, så vi kan bruge den som snor”.Dennis svarer:” Så går vi over finder noget mad til mig”.
Dennis kravler på alle fire som en stor farlig bjørn, imens Morten har fat om livet på ham med jakken. De nærmer sig paradisæbletræet.Dennis siger:” Jeg har set i fjernsynet at bjørne kan klatre i træer og hente deres mad”.Morten siger:” Skynd dig op og hent din mad inden nogle tager vores hule”.De skynder sig tilbage til hulen og spiser glædeligt et æble hver.
Morten siger: ” Nu skal du høre jeg har været i Ree Park og jeg så den farligste bjørn. Den skulle rejse sig op på bagbenene for at få en fisk. Den var bare STOR. Skal vi så ikke også lege, at jeg lærer dig tricks. Så kan de andre børn se på”.Morten viser Dennis, oppe på platformen, hvordan man står på bagben.Morten siger: ”Du skal tage mit æble. Du skal stå på bagben. Stå på bagben”.
Dennis hopper efter æblet. Men kommer alt for tæt på kanten og hans fod glider. Han falder bagover og ned på den hårde jord med et bump. Dennis ligger nede på jorden og græder. Han kan mærke noget der dunker i hans baghoved. Han mærker på hovedet, det bløder.Morten råber: ” hjæææælp, hjæææælp Dennis bløder”. Pædagogen Ulla kommer farende hen til ulykkestedet. Ulla tager Dennis op, og Morten følger med.
Mens Ulla vasker Dennis´ hovedbund, spørger hun ham om hvad der sket.Dennis siger hulkende: ” jeeeg faldt ned fra platformen, og slog hovedet mod en stor sten. Det gør ondt Ulla.”Pædagogen siger medfølende: ” Nåhhhh Dennis det gjorde rigtig nok ondt på dig.”Dennis svarer: ” Jaaa det gjorde rigtig ondt, men det går bedre nu.”Pædagogen siger til Dennis: ” Nu beder vi Bente om at gå ind og ringe til dine forældre.”Bente ringer først til Yrsa, som er Dennis´ mor, men kan ikke få fat i hende, da hun ikke tager telefonen. Hun ringer derefter til Finn, som er Dennis´ far, og får fat i ham. Bente sætter Finn ind i situationen, at hans søn er faldet og slået hovedet, og skal en tur på skadestuen, og at han skal komme hurtigst muligt.
Kort efter ringer telefonen i børnehaven, det er Yrsa, som nu også bliver sat i situationen, og får af vide at Finn er på vej.Yrsa siger til Bente: ” Finn må ikke komme og hente Dennis, og slet ikke komme med på skadestuen, selvom at han kan være der først. ”Yrsa og Finn er blevet skilt for seks måneder siden, og skilsmissen har været hård for hele familien da begge parter er konstant uenige. Yrsa har fået den fulde forældremyndighed efter mange ture i statsamtet. Finn kommer ind af døren, sammen med sin nye kæreste, han skynder sig ind på stuen for at hente Dennis. Finn sætter sig på hug og ser til Dennis og spørger ind til hvordan han har det, og om det gjorde meget ondt. Kort tid efter kommer Yrsa ind af døren og får i samme sekund øje på Finn og kæresten, Yrsa virker meget forarget og henvender sig straks til Ulla.
Yrsa siger:” Hvorfor helvede er Finn her”.Ulla siger: ”Jamen vi skal jo kontakte Jer begge to og desuden har I aftalt med os, at I begge skulle informeres hvis der skete et uheld med Dennis!”Yrsa siger: ”Jamen det har ændret sig. Jeg har den fulde ret til at bestemme over MIT barn og det er mig der skal kontaktes først, og KUN mig!!” siger hun højt og rettet mod Finn i en vred tone.Finn rejser sig hurtigt op og vender ryggen med Dennis.Finn siger: ”Slap nu af, hvad er dit problem?”Yrsa skriger: ”Mit problem, MIT PROBLEM!!! – Jeg tror mere det er dit problem. Du kan ikke finde ud af at aflevere vores søn til tiden når han har besøgt dig, og i søndags kom han en time senere hjem end hvad vi har aftalt med statsamtet, jeg kunne ikke nå at handle så vi blev NØDT til at købe dyr pizza udefra, og det har jeg slet ikke råd til, nu hvor jeg er alene og når du ikke vil gå med til at forhøje børnebidraget. Og så tager du hende med” peger anklagende mod kæresten.Stemningen er meget ophedet og Ulla føler sig magtesløs og kan ikke stoppe Finn i hans pludselige indskydelse.Finn siger: ”Tag den nu med ro, du skal slet ikke beskylde mig for at være en dårlig far, du skulle hellere se lidt på dig selv!”Ulla siger: ”Rolig nu begge to, der er børn tilstede, kig dog på jeres søn.”
Yrsa og Finn kigger hurtigt og uroligt på hinanden og derefter på Dennis, der nu har gemt sig under bordet med hovedet begravet i knæerne. En iskold stilhed bevæger sig gennem rummet og de to forældre lægger mærke til, at Dennis hverken græder eller er til at få kontakt med. De sætter sig synkronisk ned på hug og koncentrerer sig om Dennis.
Ulla får sendt dem alle af sted til skadestuen. Ulla er stadig påvirket af situationen og henvender sig til lederen for at få diskuteret episoden, og om hvorvidt hun handlede rigtigt.
Konfliktløsning med den alternative model:
-Ulla fortæller om episoden.
-Problemet er at Finn dukker op.
-Løsning af problemet, Finn har ret til at orientere sig om Dennis, selvom Yrsa har fuld forældre myndighed. – Lovsamling s. 114 paragraf 23.
-Ulla og lederen laver en brainstorm over et konkret forslag til Yrsa og Finn.
-Løsnings proces. Lederen og Ulla vil arrangere et møde mellem Yrsa og Finn hvor de vil få råd om hvordan de skal takle skilsmissen med henblik på Dennis’ trivsel.
torsdag den 18. september 2008
Webquest
Den professionelle relation
1. Den pædagogiske profession
- Definition: - Pædagogisk arbejde handler om omsorg, pleje, opdragelse, undervisning og vejledning af børn og voksne. Gode samarbejdsevner er vigtige, da arbejdet ofte foregår i teams. Arbejdet kræver, at du har evnen til refleksion og kan sætte dig ind i andres hverdag. .
http://www.ug.dk/Erhverv.aspx?article_id=jobb-paedagog
- Den pædagogiske profession diskuteres under disse hjemmesider
http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/Default.aspx
http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/3a4987563758994ac1256c000025298b/a6ed1b0f2ffab2dec1256e670031923d/$FILE/Paedagogisk%20faglighed%20til%20debat.pdf
2. Den pædagogiske relation
- Definition: Det pædagogiske arbejde med børnene skal bygge på dialog og samarbejde med forældrene. Gennem
aktiviteter, leg og undervisning skal børnenes kompetenceudvikling udfordres og udvikles.
http://64.233.183.104/search?q=cache:1vdCFIm1K8UJ:scarlatti.cabocomm.dk/files/aak/aak/content/filer/boern_og_unge/aarhus_kommunale_skolevaesen/publikationer/Pxdagogiske_relationer_web.pdf+Et+af+initiativerne+er+projektet+P%C3%A6dagogiske+relationer,+som+er+et
http://66.102.9.104/search?q=cache:1vdCFIm1K8UJ:scarlatti.cabocomm.dk/files/aak/aak/content/filer/boern_og_unge/aarhus_kommunale_skolevaesen/publikationer/Pxdagogiske_relationer_web.pdf+den+p%C3%A6dagogiske+relation&hl=da&ct=clnk&cd=1&gl=dk
3. Specialiseringsområder:
• Studieordningen indeholder også den pædagogiske bekendtgørelse (s. 31, bilag A), den findes på:
http://www2.viauc.dk/paedagog/jydsk/Documents/Uddannelse/studieordning%202007.pdf
De tre specialiseringsområder der findes er:
- Børn og unge
- Mennesker med nedsat funktionsevne
- Mennesker med sociale problemer
En CKF betyder centrale kundskabs – og færdighedsområder. De CKF’er som vi arbejder med i tema 1 er følgende:
- Pædagogik
- Dansk, kultur og kommunikation
- Individ, institution og samfund
4. Bøger og artikler:
Vi har valgt to artikler, som vi synes er relevante for vores specialområde og gruppens case. Den første er Børns Kompetencer den er relevant for vores område, fordi den omhandler at observere børns kompetencer og arbejde pædagogisk derudfra.
http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/3a4987563758994ac1256c000025298b/eb602c228444c5c9c12572430070df32/$FILE/Boernskomp.pdf
Den anden artikel Om iagttagelse som metode handler om observationer og eventuelle dilemmaer i forbindelse med disse.
http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/2e35920750ab1affc12572260050fcf6/3bb6b9ee1168fb4cc1256f710040bb27/$FILE/Iagttagsommetode.pdf
PLS er pædagogstuderendes studieorganisation, de udgiver også bladet PULS.
Herunder finder du et par af de relevante nyheder fra dem.
Demonstrationer mod uddannelsesbesparelser:
http://www.p-l-s.dk/aktuelt/arrangementer/arrangement/artikel/demonstration-mod-uddannelsesbesparelser/
Enlige forsørgere i klemme (angående løn i praktikken):
http://www.p-l-s.dk/aktuelt/debat/topic/artikel/enlige-forsoergere-i-klemme/
Man kan på Kulturministeriets hjemmeside finde artikler indenfor børneområdet, eks.
Børnekultur i udvikling:
http://www.kum.dk/sw68994.asp
På VIA UC’s hjemmeside kan man finde oplysninger om mulighederne for videreuddannelse.
Eks. Æstetisk Pædagogisk Efteruddannelse som fokuserer på drama, billedkunst og musik.
http://www2.viauc.dk/Efteruddannelse/Sider/aktiviteter.aspx?DirectionID=100
Den bog vi har valgt at vise her er Dit kompetente barn af Jesper Juul.
Børns signaler og adfærd er grundlæggende kompetente i forhold til den herskende opfattelse af, at vi skal opdrage børn til at blive kompetente voksne. Bogen er en håndsrækning til alle forældre som ønsker at blive bedre i stand til at fortolke deres barn. Som erfaren familieterapeut fremlægger forfatteren et nyt værdigrundlag for samværet og samspillet i en familie byggende på ligeværdighed og gensidighed mellem børn og voksne. Der er mange holdninger til denne bog, og den har været udsat for meget kritik. Grunden til at vi har valgt denne bog er, fordi at den institution vi har besøgt, grundlæggende arbejder ud fra dette princip.
1. Den pædagogiske profession
- Definition: - Pædagogisk arbejde handler om omsorg, pleje, opdragelse, undervisning og vejledning af børn og voksne. Gode samarbejdsevner er vigtige, da arbejdet ofte foregår i teams. Arbejdet kræver, at du har evnen til refleksion og kan sætte dig ind i andres hverdag. .
http://www.ug.dk/Erhverv.aspx?article_id=jobb-paedagog
- Den pædagogiske profession diskuteres under disse hjemmesider
http://infomedia.skoda.emu.dk/ms/Default.aspx
http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/3a4987563758994ac1256c000025298b/a6ed1b0f2ffab2dec1256e670031923d/$FILE/Paedagogisk%20faglighed%20til%20debat.pdf
2. Den pædagogiske relation
- Definition: Det pædagogiske arbejde med børnene skal bygge på dialog og samarbejde med forældrene. Gennem
aktiviteter, leg og undervisning skal børnenes kompetenceudvikling udfordres og udvikles.
http://64.233.183.104/search?q=cache:1vdCFIm1K8UJ:scarlatti.cabocomm.dk/files/aak/aak/content/filer/boern_og_unge/aarhus_kommunale_skolevaesen/publikationer/Pxdagogiske_relationer_web.pdf+Et+af+initiativerne+er+projektet+P%C3%A6dagogiske+relationer,+som+er+et
http://66.102.9.104/search?q=cache:1vdCFIm1K8UJ:scarlatti.cabocomm.dk/files/aak/aak/content/filer/boern_og_unge/aarhus_kommunale_skolevaesen/publikationer/Pxdagogiske_relationer_web.pdf+den+p%C3%A6dagogiske+relation&hl=da&ct=clnk&cd=1&gl=dk
5. Pædagogisk profil
En pædagogisk profil er, mål og værdier for det pædagogiske arbejde med børn og unge.
Vi synes at profilen kommer ind på mange gode og relevante emner vi selv kan bruge i vores pædagogiske arbejde. Profilen er nem og overskuelig med forskellige punkter og underpunkter.
BUPLs pædagogiske profil.
http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/Indhold/DC83E56FBAF3B935C1256CAA0040308A!OpenDocument#Form%C3%A5let%20med%20BUPL
3. Specialiseringsområder:
• Studieordningen indeholder også den pædagogiske bekendtgørelse (s. 31, bilag A), den findes på:
http://www2.viauc.dk/paedagog/jydsk/Documents/Uddannelse/studieordning%202007.pdf
De tre specialiseringsområder der findes er:
- Børn og unge
- Mennesker med nedsat funktionsevne
- Mennesker med sociale problemer
En CKF betyder centrale kundskabs – og færdighedsområder. De CKF’er som vi arbejder med i tema 1 er følgende:
- Pædagogik
- Dansk, kultur og kommunikation
- Individ, institution og samfund
4. Bøger og artikler:
Vi har valgt to artikler, som vi synes er relevante for vores specialområde og gruppens case. Den første er Børns Kompetencer den er relevant for vores område, fordi den omhandler at observere børns kompetencer og arbejde pædagogisk derudfra.
http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/3a4987563758994ac1256c000025298b/eb602c228444c5c9c12572430070df32/$FILE/Boernskomp.pdf
Den anden artikel Om iagttagelse som metode handler om observationer og eventuelle dilemmaer i forbindelse med disse.
http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/2e35920750ab1affc12572260050fcf6/3bb6b9ee1168fb4cc1256f710040bb27/$FILE/Iagttagsommetode.pdf
PLS er pædagogstuderendes studieorganisation, de udgiver også bladet PULS.
Herunder finder du et par af de relevante nyheder fra dem.
Demonstrationer mod uddannelsesbesparelser:
http://www.p-l-s.dk/aktuelt/arrangementer/arrangement/artikel/demonstration-mod-uddannelsesbesparelser/
Enlige forsørgere i klemme (angående løn i praktikken):
http://www.p-l-s.dk/aktuelt/debat/topic/artikel/enlige-forsoergere-i-klemme/
Man kan på Kulturministeriets hjemmeside finde artikler indenfor børneområdet, eks.
Børnekultur i udvikling:
http://www.kum.dk/sw68994.asp
På VIA UC’s hjemmeside kan man finde oplysninger om mulighederne for videreuddannelse.
Eks. Æstetisk Pædagogisk Efteruddannelse som fokuserer på drama, billedkunst og musik.
http://www2.viauc.dk/Efteruddannelse/Sider/aktiviteter.aspx?DirectionID=100
Den bog vi har valgt at vise her er Dit kompetente barn af Jesper Juul.
Børns signaler og adfærd er grundlæggende kompetente i forhold til den herskende opfattelse af, at vi skal opdrage børn til at blive kompetente voksne. Bogen er en håndsrækning til alle forældre som ønsker at blive bedre i stand til at fortolke deres barn. Som erfaren familieterapeut fremlægger forfatteren et nyt værdigrundlag for samværet og samspillet i en familie byggende på ligeværdighed og gensidighed mellem børn og voksne. Der er mange holdninger til denne bog, og den har været udsat for meget kritik. Grunden til at vi har valgt denne bog er, fordi at den institution vi har besøgt, grundlæggende arbejder ud fra dette princip.
1950'erne "Samfundsbørnehave"
Samfundet:
- Teknologien udvikles.
-Der kommer traktorer i landbruget, hvilket gør at det er færre arbejdspladser på landet.
- Folk flytter til byen.
- DK går fra et landbrugsland til industriland.
- Danskerne påvirket at den amerikanske kultur.
- Flere forbrugsgoder vinder indtog i samfundet.
- Flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet.
- Antallet af daginstitutioner stiger.
- En ny ungdomskultur blomstre op.
- Et begyndende oprør mod forældrene er under opsejlning.
Politisk:
- Europa er ved at blive genopbygget efter 2. verdenskrig.
- DK modtager USA's hjælpeprogram "Marshallhjælpen" for at få DK op at stå igen.
- I 1952 opstår fagforeningen BUPF
- Pædagogerne har ikke ret til at strejke ( den ret får de først i 1976)
- I 1953 første statslig bekendtgørelse om børnehavepædagog - og fritidspædagog uddannelsen.
- Uddannelserne er 2- årige.
- Adgangskravet er forudgående erhvervserfaring i faget.
Pædagogiske:
- Samfundsbørnehaver
- Afspejler det virkelig liv, blandt andet madlavning og borddækning.
- Teori
- Børn lærer bedst gennem opgaver og aktiviter udstrukket af voksne.
- Ellers tie stille og gøre hvad der bliver sagt.
- Vuggestuer
- Stadig de tre R'er: ro, renlighed og regelmæssighed.
- Forældrene skal ringe på en klokke når børnene skal hentes.
- Børnene bliver udleveret i døren.
Pædagogisk personlighed:
- Rudolf steiner ( 1861 - 1925), østrigsk opfinder af antroposofien.
- Kaldte sin visdom antroposfi( antropos = menneske, sofia = visdom )
- hvor menneskets fysiske, sjælelige og åndelige liv tænkes ind i et ikke politisk og religiøst
meningsunivers, hvor omsorg, tolerance og respekt er i centrum.
- Tog udgangspunkt i barnets psykologiske udvikling, samt antroposofiske syn på barnets
opdragelse og menneskets væsen.
- Frie rammer og fantasi.
1940'erne "Samfundsbørnehaven"
Samfundet:
- 9. april 1940 Danmark besættes, det medfører få midler til befolkningen og en samfundsuorden der medfører sabotage pga. forvirring.
- Der sker en øget vækst i tilbudene til brugerne. Målet var at komme tilbage til normale forhold, som det var før krigen.
Pædagogik:
- Barnets personlige vækst er i højsæde. Ligeledes er barnets udvikling og det at det skal være et frit individ også en vigtig faktor ifølge John Bertelsen.
- Jens Sigsgaard mener der skal ske en "skabelse af samfundsborgere" i 40'erne.
Politik:
- Der bliver oprettet personalenomineringer og fripladser i institutionerne.
Dengang og nu:
- Idag ses barnet også som et individ og der er også fokus på udviklingen.
- Idag mener vi også der er en vis uddannelse til "samfundsborgere" som Jens Sigsgaard taler om, fordi både det nationale og det internationale er vigtige emner i dagens Danmark.
- 9. april 1940 Danmark besættes, det medfører få midler til befolkningen og en samfundsuorden der medfører sabotage pga. forvirring.
- Der sker en øget vækst i tilbudene til brugerne. Målet var at komme tilbage til normale forhold, som det var før krigen.
Pædagogik:
- Barnets personlige vækst er i højsæde. Ligeledes er barnets udvikling og det at det skal være et frit individ også en vigtig faktor ifølge John Bertelsen.
- Jens Sigsgaard mener der skal ske en "skabelse af samfundsborgere" i 40'erne.
Politik:
- Der bliver oprettet personalenomineringer og fripladser i institutionerne.
Dengang og nu:
- Idag ses barnet også som et individ og der er også fokus på udviklingen.
- Idag mener vi også der er en vis uddannelse til "samfundsborgere" som Jens Sigsgaard taler om, fordi både det nationale og det internationale er vigtige emner i dagens Danmark.
onsdag den 10. september 2008
Tvillingerne
Jeg arbejdede i en SFO, som jeg har kaldt Bønnen. Den findes ikke i virkeligheden, men er en ganske almindelig SFO i Danmark.
Da jeg startede i Bønnen, fik jeg hurtigt øje på to drenge som var meget vilde og voldelige mod de andre børn, de slog dem uden grund, skræmte alle børnene væk – børnene var særdeles bange for dem. De var ligeglade med hvad vi voksne sagde til dem, og jeg var egentligt også selv lidt bange for dem, selvom de kun var 8 år. De kommer også fra en meget socialt belastet familie, deres bror er fx anbragt på en institution for vanskelige unge, og jeg er endda blevet bevidnet om, at de har samme tilbøjeligheder som ham. De var meget optagede af pistoler, knive og geværer. Mange af deres lege gik ud på krig, men der var ingen andre der ville lege med dem, da de ikke var gode ved dem, så de legede nærmest kun med hinanden. Jeg havde nu været i Bønnen i et stykke tid, og ville prøve at få integreret de to drenge med de andre børn.
Jeg tog dem til side og fortalte, at jeg havde været i militæret, og derfor havde prøvet at skyde med rigtige våben, hvilket de synes var vildt spændende, jeg kunne mærke på dem, at der var noget at arbejde videre på. Jeg tog dem med udenfor og legede ”rigtige” soldater, og viste dem hvordan man skulle bevæge sig i de forskellige terræner. Jeg forklarede dem også på hvilken måde en soldat skal behandle sine kammerater, og at de skulle vise dem respekt, og at man snakkede ordentligt til folk, ellers ville man aldrig blive en dygtig soldat. De tog simpelthen alt det jeg havde sagt til sig, og blev til to fuldstændige ’’normale’’ drenge. I dag har de en masse kammerater, som gerne vil lege med dem, både krig, som drengene elsker, men også en lang række andre ting, som fodbold, papirklip osv. De har endda nogle af dem med hjem i fritiden, hvilket de aldrig har haft før.
Christian
Jeg arbejdede i en SFO, som jeg har kaldt Bønnen. Den findes ikke i virkeligheden, men er en ganske almindelig SFO i Danmark.
Da jeg startede i Bønnen, fik jeg hurtigt øje på to drenge som var meget vilde og voldelige mod de andre børn, de slog dem uden grund, skræmte alle børnene væk – børnene var særdeles bange for dem. De var ligeglade med hvad vi voksne sagde til dem, og jeg var egentligt også selv lidt bange for dem, selvom de kun var 8 år. De kommer også fra en meget socialt belastet familie, deres bror er fx anbragt på en institution for vanskelige unge, og jeg er endda blevet bevidnet om, at de har samme tilbøjeligheder som ham. De var meget optagede af pistoler, knive og geværer. Mange af deres lege gik ud på krig, men der var ingen andre der ville lege med dem, da de ikke var gode ved dem, så de legede nærmest kun med hinanden. Jeg havde nu været i Bønnen i et stykke tid, og ville prøve at få integreret de to drenge med de andre børn.
Jeg tog dem til side og fortalte, at jeg havde været i militæret, og derfor havde prøvet at skyde med rigtige våben, hvilket de synes var vildt spændende, jeg kunne mærke på dem, at der var noget at arbejde videre på. Jeg tog dem med udenfor og legede ”rigtige” soldater, og viste dem hvordan man skulle bevæge sig i de forskellige terræner. Jeg forklarede dem også på hvilken måde en soldat skal behandle sine kammerater, og at de skulle vise dem respekt, og at man snakkede ordentligt til folk, ellers ville man aldrig blive en dygtig soldat. De tog simpelthen alt det jeg havde sagt til sig, og blev til to fuldstændige ’’normale’’ drenge. I dag har de en masse kammerater, som gerne vil lege med dem, både krig, som drengene elsker, men også en lang række andre ting, som fodbold, papirklip osv. De har endda nogle af dem med hjem i fritiden, hvilket de aldrig har haft før.
Christian
Abonner på:
Opslag (Atom)