onsdag den 10. september 2008

Min Pædagogiske fortælling.

Da jeg gik i tredje klasse på en helt almindelig folkeskole, var der en hændelse i matematik timen som jeg altid vil huske.

Det var en helt almindelig dag, i en helt almindelig matematik time. Jeg var utrolig dårlig til faget og markerede mig derfor aldrig til at komme op og vise regnestykker på tavlen. Alle mine klasse kammerater var åbenbart uoplagte den dag, for ingen ville deltage i undervisningen.
Efter et stykke tid blev min lærer træt af situationen. Han valgte sig derfor en elev til at svare på hans spørgsmål. Og jeg blev så den uheldige.
Jeg husker tydeligt hvor nervøs jeg blev. jeg fik ondt i maven, og fik svedige håndflader. Jeg kunne som sædvanlig ikke svare på spørgsmålet. Dette resulterede i at jeg fik et nyt og åbenbart lettere spørgsmål. Det kunne jeg heller ikke svare på, nogle af mine klasse kammerater begyndte at små fnise, og jeg begyndte at føle mig dum. Min lærer blev ved med at stille spørgsmål, og til sidst lukkede jeg fuldstændig af. Jeg fik et black out. Jeg kunne ikke engang svare på hvad en plus en var.
situationen sluttede med at alle grinede af mig, inklusiv min lærer. Efter dette rækkede jeg aldrig hånden op i matematik timerne igen, lavede aldrig mine lektier og var totalt uoplagt.

Jennifer

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Kære alle
Jeg glæder mig rigtig meget til at se fortællinger fra DKK-timerne - og billeder, hvis I har nogle gode...
Den fortælling vi satte igang onsdag glæder jeg mig også rigtig meget til at se.
I vil få den næste brik på tirsdag.
Mange hilsner fra Anne, jeres DKK-lærer og gruppevejleder.